
De seneste år har e sport vundet indpas i verden og blandt danskerne for dens sags skyld også. Efter mange år, hvor der var en bred enighed om at det var nørder der spillede computerspil, er der heldigvis kommet en meget bredere forståelse og accept af e sport som en regulær sportsgren.
Der spilles turneringer rundt omkring i hele verdenen med store præmiesummer på højkant til de vindende hold, præcis som man kender det fra a sport – analog sport, eller som man nok typisk blot vil sige: Normal sport.
Det eneste der rigtigt holder e sport fra at vinde hundrede procent indpas er nok det ’e’ som er i starten af navnet. Det lille ’e’ som står for elektronisk sport, og henviser til at der primært spilles på computere, om end andre spilkonsoller også kan bruges i nogle sportsgrene når det kommer til e sport.
Udover selve computeren kræver det utrolig meget esport udstyr at få gang i karrieren inden for e sport. Udstyret er dog ikke alt, og kigger du på de professionelle hold inden for e sport, så vil du hurtigt se at mange af holdkammeraterne er i ekstremt god fysisk form.
Formen skal holdes ved lige
Selvom mange uvidende kan have den fordom, at e sportsudøvere er fedladne mænd, der drikker lidt for meget cola, og hvis diæt primært består af chips og slik, så er virkeligheden en helt anden.
De professionelle e sportsudøvere har typisk meget faste træningsprogrammer og madplaner der skal overholdes, for at kunne holde sig i ekstremt god form. Formen hjælper nemlig ikke bare med at se godt ud, og afmystificere nogle af myterne om sportsgrenen. Formen gør at blandt andet reaktionstiderne kommer helt i bund, og gør det markant nemmere at koncentrere sig om at udføre de forskellige discipliner i spillene.
I kampens hede er det nemlig ikke hundrede dele af sekunder der tæller, men snarere tusindedele, der afgør hvem der vinder duellen.
Derfor kan det nemt siges at det ikke er overdrivelse, når du læser om de forskellige holds meget skrappe krav til deres deltagere. Det er et spørgsmål om at vinde eller tabe. I sidste ende er der mange penge på spil, i form af præmier og sponsorater, så det gælder om at være helt oppe på dupperne konstant bag skærmen.
Formen er ikke alt
Selvom formen har en meget stor betydning, så er det dog ikke alt det kommer an på. Det rette udstyr har også meget at sige. Som nævnt før, så er det ofte millisekunder der afgør et slag, når det bliver rigtigt spændende. Derfor stiller det også ekstremt store krav til at have det rette udstyr. Så selvom formen er vigtigt, så er det dog en kombination mellem flere ting, der afgør hvem der i sidste ende kan løfte sejrsflaget.