Kan man dyrke sport med Invisalign skinner?

Hvis du overvejer at få rettet dine tænder, men du holder dig tilbage fra projektet, fordi du ikke ønsker at gå med bøjle, bør du overveje Invisalign skinner. Invisalign er nogle næsten usynlige skinner, som du kan anvende til tandretning eller tandregulering. Uanset, om du gerne vil rette dine tænder af funktionelle eller kosmetiske årsager, kan Invisalign i mange tilfælde hjælpe dig.

Hvis du dyrker sport, kan du også sagtens anvende skinnerne. Faktisk kan du tage Invisalign skinnerne ud, hvis du ikke ønsker at have dem i, når du dyrker sport eller træner.

Hvad er Invisalign skinner?

Invisalign er en gennemsigtig bøjle, der nænsomt retter dine tænder. Du skal bruge bøjlen i døgnets 24 timer, undtaget når du enten børster tænder eller spiser. Når du ikke skal anvende bøjlen, kan du nemt og let tage den ud.

Den helt store fordel ved Invisalign er altså, at du får rettet dine tænder, uden at du skal gå rundt med en stor og hæmmende bøjle.

Selve bøjlen er lavet af et stærkt termoplastisk materiale, som er blevet godkendt til medicinsk anvendelse. Det varierer fra person til person, hvor længe du bør behandles med Invisalign. Det er desuden heller ikke alle tandretninger, hvor Invisalign er ideel. Ofte vil bøjlen være bedre til de mindre og mere ukomplicerede tandretninger. Tag derfor en snak med din tandlæge, hvis du tror, at Invisalign kunne være noget for dig.

Flere fordele ved at anvende Invisalign

Foruden at være usynlig, byder Invisalign skinnerne også på flere fordele. For det første henvender bøjlen sig til alle aldersgrupper. Andre bøjler er ofte designet til eksempelvis børn, men Invisalign kan altså anvendes af alle aldre.

Du har også mulighed for at tage bøjlen, hvis det bliver nødvendigt. Det er selvfølgelig noget, som du kun bør gøre, hvis det er absolut nødvendigt. Bøjlen skal nemlig helst sidde på i alle døgnets timer, hvis du skal opnå en effekt. Lige pånær, når du skal spise eller børste tænder. Men hvis behovet ellers opstår, har du altså mulighed for at tage bøjlen ud.

Bøjlen har også vist sig at have en høj succesrate. Rigtigt mange mennesker har fået det smil, som de drømte om, ved at anvende Invisalign.

Du bør i øvrigt heller ikke opleve smerter som følge af, at du anvender Invisalign. Nogle patienter oplever milde smerter, men som udgangspunkt giver skinnerne dig altså ingen ubehag.